23948sdkhjf

MAN overtager Nyscan-domicil

For kun to måneder overtog MAN-forhandler HE Jørgensen A/S samtlige aktiviteter i Nyscan koncernen, inklusiv seks værkstedsanlæg i Storkøbenhavn og på Sjælland.

Nu er Nyscans tidligere domicil og lastbilanlæg på Avedøre Holme i København solgt til MAN Truck & Bus. En strategisk handel, som skal give MANs kunder i Storkøbenhavn lettere adgang til service.

- København er naturligvis en vigtig strategisk base for MAN. Vores anlæg i Greve kører i dag på fuld kapacitet i toholdsskift og en mulig udvidelse af værkstedskapaciteten i Greve, i form af en tilbygning af flere værkstedsbaner, har længe været på tegnebrættet. Nu kan vi droppe disse planer og i stedet udnytte en markant forøget værkstedskapacitet med overtagelsen af anlægget på Avedøre Holme, siger MANs administrerende direktør, Niels-Jørgen Toft Jensen.

Samdrift og fælles ledelse
MAN Truck & Bus planlægger at køre de to værksteder med fælles værkstedsledelse og med fælles bookingsystem, ligesom reservedelsforsyning og lagerstyring også vil indgå som fælles projekt.

MANs voksende bestand af varebiler vil også skulle serviceres på Avedøre Holme. MAN ser også placeringen som et vigtigt strategisk brohoved i dækningen af salget af MAN lastbiler og varebiler i Storkøbenhavn.

- Siden efteråret 2017 har MAN også solgt varebiler. Med et værksted, der har fokus på varebiler og med placering på Avedøre Holme, kan vi bedre nå kunderne i København, på Amager og i omegnskommunerne, siger MANs varebilschef Nicolai sperling.

Med handlen er der aftalt en hurtig overtagelse allerede den 1. juni. Som udgangspunkt overtager MAN alt det personale, som ønsker at følge med over. På sigt skal værkstedet på Avedøre Holme have en kapacitet, som er væsentligt større end den nuværende bemanding tillader. MAN er derfor gået i gang med at lede efter kvalificerede medarbejdere, som kan supplere de medarbejdere, som man overtager fra Nyscan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078