23948sdkhjf

Den lille vognmand slog de store

Det blev Kim Ancker Transport fra Ringsted, der vandt titlen som Årets Transportvirksomhed foran AVAS fra Aalborg og SOS Autohjælp fra Sydjylland.

Ikke et øje var tørt, da DTL lørdag aften kårede vinderen i konkurrencen om Årets Transportvirksomhed 2018. Prisen gik nemlig til den lille vognmandsforretning Kim Ancker Transport fra Ringsted, der har tre ansatte. Udover vognmanden selv og hans kone er chauffør Henning ”Baloo” Olsen.

Det er lykkedes Kim Ancker at profilere sin virksomhed på trafiksikkerhed, og det er netop trafiksikkerhed der var fokus i konkurrencen i år.

Chauffør Henning ”Baloo” Olsen er kendt af de fleste i branchen som manden bag rattet i ”Danmarks sikreste lastbil.” Han har egen Facebook-side og er en ildsjæl, når det gælder trafiksikkerhed og højresving.

I virksomheden er det især på det tekniske udstyrsområde, man udmærker sig. Baloos lastbil og trailer er bestykket med 11 kameraer, der giver chaufføren i førerhuset et udsyn, de færreste kan konkurrere med. Kim Ancker har selv så høje krav til teknisk sikkerhedsudstyr til lastbiler, at producenterne ikke har kunnet levere på alle hans specifikke ønsker. Både Baloos og Kim Anckers egen lastbil er forsynet med harddisk-optager, som kan bruges til dokumentation og til undervisningsbrug.

Kim Ancker har en ombygget fragttrailer, som udgør et rullende undervisningslokale med stole, borde og fladskærm- Her er plads til 32 elever. Traileren kommer landet rundt på udstillinger og ikke mindst på skoler, julemærkehjem og andre institutioner for at undervise børnene.

En dommerkomité med blandt andre dokumentationschef Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik og sikkerhedsdirektør Carl Johan Almqvist fa Volvo Trucks har valgt de seks kandidater, som DTL-medlemmerne har kunnet stemme om. Det er medlemmernes stemmer, som afgjorde resultatet:

Nr. 1: Kim Ancker Transport, Ringsted foran AVAS Aalborg Vognmandsforretning og SOS Autohjælp Sydjylland.

Årets Transportvirksomhed planlægges afvikles af DTL i samarbejde med Bridgestone, Circle K, Codan, Jyske Finans, MTDK, SOS Dansk Autohjælp, VBG og Volvo Trucks.

Udover æren, vinderstatuetten og retten til at smykke bilflåden med titlen som Årets Transportvirksomhed 2018 får vinderen tilbudt indspilning af en markedsføringsfilm i samarbejde med et anerkendt, professionelt bureau. Derudover får vinderen en tur til Gent med besøg hos Volvo

De to på anden pladsen får 5.000 kr. hver til et arrangement, en begivenhed, en oplevelse eller en ting, der kommer alle i virksomheden til gode.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094