23948sdkhjf

Nye CO2-standarder for lastbiler på vej

EU-Kommissionens tredje udspil i Vejpakken lægger op til en række tiltag, der skal styrke klimaindsatsen i den tunge vejgodstransport yderligere

Vejgodstransporten skal yde sit bidrag til at løse klimaudfordringerne, og i løbet af de senere år er lastbilernes udledning også blevet markant mindre. Men der er stadig rum til forbedringer, før EU kan leve op til sine klimaforpligtelser i henhold til den såkaldte Parisaftale.

Derfor foreslår Kommissionen i Vejpakkens del 3 for første gang nogensinde, at der indføres C02-standarder for lastbiler. I 2025 skal de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lastbiler være 15 procent lavere end i 2019 for at sikre, at udledningen reduceres så hurtigt som muligt.

Derudover forslås et vejledende reduktionsmål for 2030 på mindst 30 procent i forhold til værdierne i 2019.

Det er et forslag, der bliver taget godt imod hos brancheorganisationen ITD.

- I ITD hilser vi fælles europæiske klimatiltag velkommen, der respekterer virksomhedernes konkurrenceevne. Og forslaget er overordnet et rigtigt fint udgangspunkt for de kommende politiske forhandlinger i Bruxelles, siger politisk konsulent i ITD, Lasse Kristoffersen.

- Det har for os hele tiden været afgørende, at der er en fair balance mellem meromkostninger for lastbilproducenterne og brændstofbesparelserne forbundet med standarderne, så udviklingen af effektive køretøjer på sigt kan bidrage positivt til både klimaet og økonomien i den enkelte transportvirksomhed. Eksempelvis har Kommissionen lagt op til standarder for det samlede køretøj i stedet for motorspecifikke tiltag. Det vil sikre, at producenterne får den fornødne fleksibilitet, og at udviklingen af de nye køretøjer foregår mest omkostningseffektivt til gavn for transportbranchen, mener Lasse Kristoffersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078