23948sdkhjf

DTL: P-bøder må ikke være en pengemaskine

Transportministeriet vil hæve bøderne for parkering på vejramper og parkeringsafgifterne for tunge køretøjer i øvrigt. Initiativet er i tråd med det, transportministeren meldte ud i forbindelse med indførelse af den tidsbegrænsede parkering på 25 timer på de statslige rastepladser. DTL støtter i et høringssvar lovforslaget og betegner det som helt nødvendig på grund af den indførte tidsbegrænsning.

Det skriver DTL på sin hjemmeside.

Men samtidig advarer DTL imod, at kommunerne benytter lejligheden til at gøre distributionen af varer med lastbiler til byerne til en pengemaskine. For afgiftsforhøjelsen til 2.040 kr. pr. forseelse kommer nemlig også til at gælde i byområder:

- Vi har udtrykt bekymring for, at kommunerne benytter sig af lejligheden til at gøre distributionen af varer med lastbiler til byen til en pengemaskine ved en særlig omfattende og nidkær parkeringskontrol, for at skaffe øget provenu til kommunekassen. En praksis som regeringen netop søger begrænset med forslag om, at kommunerne skal betale 70 procent af provenuet af parkeringsafgifterne til staten, og som mange af DTLs medlemmer oplever dagligt, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard.

Efterlyser vejledning
Han peger på de særlige udfordringer som distribution af varer i de større byer udgør. Det gælder også den til tider vanskelige sondring mellem af- og pålæsning og standsning og parkering, når lastbilen er nødt til at være slukket og låst for at forhindre tyveri.

En utilsigtet konsekvens kan også være mere trængsel ved, at distribution af gods i byer bliver overflyttet fra lastbiler over til varebiler på grund af afgiftsforhøjelsen for køretøjer over 3.500 kg., mener DTL.

- Mange af DTLs medlemmer oplever parkeringskontrollen i de større byer som overordentligt nidkær og med uundgåelige omkostninger. Så vi henstiller til, at ministeriet for eksempel undersøger hvor meget de største byer i dag samlet set opkræver i parkeringsafgifter for lastbiler årligt, udtaler DTLs direktør.

I høringssvaret opfordrer DTL også til, at antallet af og kapaciteten på de danske rastepladser hurtigst muligt bliver udvidet markant. Kapaciteten er nemlig ude af trit med behovet, hvilket en rapport fra Vejdirektoratet tilbage i 2009 allerede dokumenterede med angivelse af belægningsprocenter på op til 400 pct. Behovet for flere rastepladser er stigende med flere udenlandske lastbiler på vejene og stigende godsmængder, påpeger DTL.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125