23948sdkhjf

Vognmand valgte konkurs fremfor konflikt

Udsigten til en tvist med 3F fik vognmand til at smide håndklædet i ringen

39 års vognmandsforretning fik en brat ende, da Alex Olsen i juni måned valgte at begære sit vognmandsfirma konkurs. Årsagen ligger ikke i dårlig økonomi, men snarere i udsigten til en tvist med fagforeningen 3F.

Det skriver sn.dk.

Alex Olsen betegner forretningen som succesfuld, med 30 ansatte chauffører og 28 lastbiler, beskæftiget med transport af gods i ind- og udland.

I juni modtog han en kontrakt med et tilbud om en overenskomst med 3F, der ønskede, at de 30 chauffører skulle organiseres under forbundet.

- Men det betyder hverken, at man er tvunget til at melde sig ind i 3F eller i en arbejdsgiverforening. Hvis Alex Olsen er villig til at betale samme lønninger som andre i branchen, så er der jo ingen ekstra udgifter forbundet med at skrive under på en overenskomst, skriver Allan Andersen, der er formand for 3F Holbæk Odsherred i mail til Nordvestnyt, ifølge sn.dk.

Alex Olsen er dog ikke enig i den betragtning, idet han mener, det i så fald ville gå ud over medarbejdernes frie valg af fagforening. Så han nægtede en underskrift, hvorefter han modtog en blokadevarsel.

Det blev udslagsgivende - og 39 års vognmandsforretning måtte ophøre.

Kilde: sn.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11