23948sdkhjf

Bauma-messe skaber optimisme i Danmark

Der udvikles hele tiden nye maskiner og kraner, og de skal naturligvis også præsenteres i Danmark. Det giver masser af optiomisme for den danske Liebherr-importør, Johs. Møller Maskinfabrik.

- Liebherrs produkter er inde en voldsom udvikling. Der kommer hele tiden nye teknologier, styringer og køre-assistentsystemer. Der er også masser af nyt inden for planlægningssystemer, fortæller Hans Holm, direktør for Johs. Møllers Maskiner A/S

Han havde det store smil fremme under Bauma i München forleden, verdens største entreprenørmesse.

- Liebherr havde en kæmpestand, og mere lignede en by end en messestand. Standen var på over 14.000 kvadratmeter, og hver dag var i gennemsnit 2.000 Liebherr-ansatte i sving på messen. 

Ny generation gravemaskiner
Blandt de vigtigste nyheder på Liebherr-standen var den helt nye serie af Generation 8 larvebånds-gravemaskiner. En komplet serie fra Liebherr R922 til R945, som afløser de eksisterende modeller i disse klasser fra 22 til 45 ton. 

- Det er da også netop inden for segmentet af gravemaskiner på larvebånd, vi fik lavet vores største handler med danske kunder på Bauma. Det betyder, at et større antal maskiner i den nye serie nu kommer til Danmark senere i 2019, siger Hans Holm.

I det nye Generation 8-segmenet præsenterede Liebherr også en ny PR 736-dozer.

Serien af Liebherr-teleskoplæssere var blevet opdateret til Bauma og rummer nu maskiner med rækkevidder fra seks til 10 meter. Teleskoplæsserne sigter især mod byggesektoren og virksomheder med materialehåndtering.

55 ton batterimaskine
Liebherr lancerede også nyheder blandt byggekranerne, hvor der hos JMM bejles til det danske marked med både salg og udlejning. Nye lettere fiberwirer, i stedet for traditionelle wirer af stål, betyder øget løftekapacitet og længere levetid for løftewire.

Liebherr præsenterede ligeledes en stor nyhed indenfor ramme- og boremaskine området: Fabrikken har formået at udvikle en 55 tons tung boremaskine, som i den grad sætter alle Duracel-kaniner til vægs. LB 16 er elektrisk og "unplugged". Og skal altså ikke have et strømkabel i halen. Klepperten med en boredybde på op - eller rettere: ned til 34,5 meter, er 100 procent batteridrevet.

- Med syv timers opladning har maskinen en driftstid på cirka 10 timer. Opladningen klares hen over natten, så den er klar til at bore igen næste arbejdsdag, forklarer produktchef Jan Eggert hos Johs. Møllers Maskiner, som udmærket kan se en fremtid for måske flere eksemplarer af LB 16 også i Danmark.

Miljørigtige el-modeller
Også inden for andre maskintyper er Liebherr med på vognen med miljørigtige el-modeller.

Blandt andet præsenterede koncernen en ny LH 26 industrimaskine, som dog ikke er på batterier, men forsynes via kabel. Det samme er tilfældet for den større materialehåndteringsmaskine LH 110, og også et af de store blikfang på Bauma, Liebherrs gigantiske mine-gravemaskine, er gået el-vejen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08