23948sdkhjf

Dansk speditør dømt for medansvar til ulovlig godskørsel

Den 1. maj 2019 blev en dansk speditørvirksomhed ved Retten i Glostrup idømt bødestraf for medvirken til ulovlig godskørsel ved at have indgået eksklusivaftale med en transportvirksomhed, som ikke havde tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.

Sagen startede i 2017, hvor transportvirksomheden flere gange blev standset af politiets Tungvognscenter Øst, og hvor det ved politiets kontrol blev konstateret, at der blev udført kørsel uden godstilladelse.

Det medbragte gods blev distribueret på baggrund af en aftale med en stor dansk speditørvirksomhed, idet parterne havde indgået en aftale om fast daglig kørsel formidlet af speditørvirksomheden.

Bøde på 50.000 kr.
Speditørvirksomheden var tiltalt for at have medvirket til transportvirksomhedens godskørsel uden tilladelse, og anklagemyndigheden har nu fået medhold i det synspunkt.

Speditørvirksomheden blev således idømt en bøde på 50.000 kr. Retten har dermed taget stilling til, at en speditør også har et ansvar for at sikre sig, at underleverandører, der indledes samarbejde med, har tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.

Det er første gang, anklagemyndigheden har fået en speditørvirksomhed dømt for medvirken alene ud fra, at de har indgået en aftale om distribution af gods med en transportvirksomhed, der ikke havde godstilladelse.

Der er 14 dages ankefrist.

Transportvirksomheden gik konkurs, inden dommen blev afsagt, og er derfor ikke blevet straffet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093