23948sdkhjf

Løft investeringer med mindst 2 mia. om året

 DI Transport: Grøn omstilling og vejinvesteringer

Den grønne omstilling af transportsektoren og en infrastrukturaftale skal ligge øverst hos transportminister Benny Engelbrecht, når man spørger branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

- Der er sat nogle hjørneflag om den grønne omstilling. Der skal laves en aftale om infrastruktur, som nok får en bredere ramme end den gamle regerings udspil, men vi kan ikke klare vores mobilitet uden at investere i vejene, siger Michael Svane.

Han hæfter sig ved, at Benny Engelbrecht ønsker en bred aftale. Det ville betyde vejinvesteringer.

- Infrastrukturen, som er ved at sande til. Hvis vi intet gør, taber vi flere milliarder kroner i spildtid og ved at holde i kø. Vi skal løfte investeringsniveauet i den trafikale infrastruktur med 2-3 milliarder kroner om året.

Michael Svane anbefaler med henvisning til det socialdemokratiske udspil i januar om infrastruktur, at den ny minister realiserer en rullende 10-årig investeringsplan.

Videre skal en ny havnelov skal på plads.

Regler for landevejstransport – EU-vejpakken kombineret med danske initiativer.

En klimastrategi på luftfartsområdet, der fokuserer på CO2-udledningen.

Større statsligt engagement i pilotuddannelserne.

Regulering af de nye køretøjer såsom elløbehjul.

Styrk den kollektive trafik herunder tog samt cykling.

- På det personlige plan ønsker jeg, at ministeren vil lytte til erhvervslivet og vore ønsker. En stor del af behovet for mobilitet handler, at varer og medarbejdere kan komme til og fra virksomheder, slutter Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079