23948sdkhjf

TIP Nordic fortsætter væksten

TIP Trailer nåde en milepæl i december. Over 10.000 trailere på leje i Norden!

 TIP Trailer Services Nordic har de seneste år mere end fordoblet deres flåde af både udlejnings- og leasingtrailere. 2019 blev ingen undtagelse. I december rundede virksomheden trailer nr. 10.000 på leje i Norden, og året blev igen et år med vækst.

- 2019 var et fantastisk år, siger Christian Petersen, administrende direktør i TIP Nordic.

- Vores nordiske forretning fortsatte væksten på trods af et mere uroligt marked i forbindelse med sager som for eksempel Brexit.

- Et af de helt store højdepunkter for os kom i form af TIP-koncernens opkøb af trailerudlejningsfirmaet  PEMA.

Transportmagasinet: Hvad opkøbet af PEMA kommer til at betyde for TIP i Norden?

- Med vores samlede kræfter er vi godt positioneret til langsigtet vækst, og jeg er overbevist om, at vi sammen vil opnå gode resultater, siger Christian Petersen.

- PEMA Sverige og PEMA Danmark komplimenterer vores produkter og kundeportefølje rigtig godt. Hvor TIP eksempelvis er store på standardiseret udstyr til internationale transporter, er PEMA Sverige store på specielt udstyr til indenrigskørsler så som modulvogntog. Herudover har PEMA også stor erfaring med leasing og udlejning af lastbiler.

Nye samarbejdspartnere

2019 var også året hvor TIP indgik strategiske samarbejder med Wabco og Ford Trucks.

Alle TIP’s nordiske værksteder er nu uddannet i at servicere lastbiler fra Ford Trucks, og de mest almindelige reservedele er naturligvis også lagt på lager.

Ford-lastbiler kan endnu ikke købes i Danmark, men de kan allerede ses på de danske landeveje. Flere udenlandske vognmænd og transportfirmaer har investeret i Ford lastbiler i Øst- og Sydeuropa.

- Samarbejdet med Wabco omfatter det fulde udvalg af telematik, IoT og connected services. Det giver os muligheden for at implementere en platform, der går på tværs af alle vores udstyrstyper og mærker, siger Christian Petersen.

- Vi kan nu tilbyde nye former for data- og analysetjenester, som vil give yderligere værdi for vores kunder.

Flere trailere

Igen i år blev investerede TIP kraftigt i flåden og købte mere end 1.900 trailere.

- Vi har haft ekstra fokus på at optimere og fremtidssikre vores samlede flåde samt udvide flåden inden for tanktrailere, moving floor, linktrailere og andet specialudstyr.

Gadens Børn

Et nyt CSR samarbejde imellem TIP og Gadens Børn blev også lanceret i 2019.

- Vi er utroligt glade og stolte over at kunne bruge vores ekspertise og ressourcer til at støtte op om dette projekt. Det blev i 2019 til syv specialdesignede trailere med budskaber for Gadens Børn. Trailerne ruller fortsat på vejene, sig Christian Petersen.

Udover at skabe synlighed omkring Gadens Børn donerede både Combino Spedition og NTG Nordic et beløb til Gadens Børn. Det samlede beløb dækker 65 børns skolegang, mad og sundhedspleje i et helt år!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079