23948sdkhjf

Stiholt: Corona har halveret nysalg

Virksomhedsgruppen Stiholt, der forrige år blev samlet under moderselskabet NSH Sæby, kom ud af 2019 med 9,2 mio. kr. på bundlinjen og en omsætning på 658,2 mio. kr. 

Stiholt servicerer den nord- og kronjyske transportbranche med blandt andet salg og reparation af Scania-lastbiler og Iveco-varebiler.

Da selskabets første regnskab (for 2018) kun tæller ni måneder, kan de ikke direkte sammenlignes. Der er dog fremgang på de fleste parametre.

- Resultatet i 2019 er meget tilfredsstillende. Udviklingen i salget af vores hovedprodukter, Scania-lastbiler og NTM-renovationsbiler, blev yderligere forbedret i løbet af 2019. Derudover har salg og service af Iveco-produkter udviklet sig som budgetteret, siden vi overtog den aktivitet, siger NSH Sæbys adm. direktør, Henrik Bruun Nielsen, til Nordjyske Stiftstidende.

Selv om første kvartal endte fint for Stiholt-gruppen, har coronakrisen ikke undsluppet den nordjyske koncern.

Henrik Bruun Nielsen melder om en halvering i salget af nye køretøjer - og dermed et meget usikkert 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078