23948sdkhjf

Tal til din Iveco - den forstår

Den italienske lastbilproducent vil indføre stemmestyrede tjenester til chaufførerne via Amazons Alexa

Iveco introducerer nu såkaldt maskinlæring og serverløse egenskaber i lastbilen. Det sker ved at bruge Amazon Web Service (AWS) og Amazons Alexa for at lette chaufførernes arbejde.

Med denne innovative stemmestyrede tjeneste kan Iveco-chauffører blot ved brug af deres stemme styre ruteplanlægningen, kontrollere køretøjets vedligeholdelse og tilstand samt anmode om kørselstips. Stemmestyringen kan også betjene de forskellige funktioner i førerhuset og øger dermed trafiksikkerheden, da chaufføren kan koncentrere sig om kørslen. Desuden hjælper det også chaufføren med at holde kontakt med Iveco-organisationen.

Den nye stemmetjeneste, udviklet af IVECOs digitale team med støtte fra AWS Professional Services, bygger på Amazons innovative "working backward"-metode, som indgår i AWS’ Innovation Program. Derudover anvender tjenesten serverløse teknologier, maskinlæring, stemmestyring og sikkerhed fra AWS.

Iveco har endnu ikke meldt ud om, præcis hvornår de stemmestyrede services vil kunne tilkøbes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08