23948sdkhjf

Trods udfordringer øger Scania sit overskud

- 2021 var et år med ekstreme udfordringer, siger Scania-direktør

For Scania har 2021 været præget af en rekordstor efterspørgsel efter lastbiler, men samtidig har året også været en ekstrem udfordring på grund af komponentmanglen.

- Vores medarbejdere og underleverandører har ydet en stærk indsats for at få så mange lastbiler ud til kunderne i så svær en situation. Manglen på komponenter, især af halvledere, betød, at vi var nødt til at reducere produktionsvolumen i løbet af tredje og fjerde kvartal af 2021, siger Scanias adm. direktør Christian Levin.

- Produktionsforstyrrelserne har betydet, at vi har solgt færre lastbiler, end vi har kunnet, og at vores omkostninger til materialer og transport er steget. Men alligevel er både salg og indtjening steget i 2021 i forhold til året før.

Omsætningen er steget med 17 procent til 146 milliarder svenske kroner mod 125 milliarder i 2020, mens overskuddet er steget fra 8 til 11 milliarder svenske kroner.

I løbet af 2021 har Scania fortsat sin satsning på at udvikle fossilfrie køretøjer og forbedre den eksisterende portefølje af dieselkøretøjer.

I løbet af fjerde kvartal lancerede den svenske lastbilproducent Scania Super med en drivlinje baseret på den nye motorplatform, der giver mindst 8 procent brændstofbesparelse.

Scania lancerede også anden generation af hybridlastbiler og plug-inhybridlastbiler i løbet af fjerde kvartal 2021.

Samtidig fortsætter Scania udviklingen af helelektriske lastbiler til de tungeste applikationer, så man vil kunne tilbyde hele sit produktprogram i elektrificerende versioner.

Oversigt over Scanias 2021

  • Nettoomsætningen steg med 17 procent til SEK 146,1 mia . (125,1 mia. i 2020)
  • Driftsresultatet steg med 86 procent til SEK 16,5 mia. (8,9 mia. i 2020)
  • Årsresultatet udgjorde 11,2 mia. SEK (8,8 mia. SEK i 2020) og var negativt påvirket af en hensættelse på 5,2 mia. SEK på grund af en dom fra EU-Domstolen, der kan henføres til Europa-Kommissionens konkurrenceundersøgelse.
  • Pengestrømme udgjorde 5,7 mio. SEK (9,1 mia. SEK) for køretøjer og serviceydelser

kilde: Scania 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204