23948sdkhjf

Deltag i VM for kranførere

Er verdens hurtigste kranfører dansk? Verdensmesterskaberne starter i Støvring den 6.-7. maj

Skal verdens hurtigste kranfører være dansk? Ja, hvorfor ikke. To gange tidligere har en dansker vundet de uofficielle verdensmesterskaber for kranførere, som arrangeres af den svensk-finske kranproducent Hiab.

Nu holdes konkurrencen - Hiab World Crane Championship - igen, og den finder sted i Hannover til september. Inden da skal den bedste kranførere i Danmark findes, og de foregår hos SAWO i Støvring den 6. og 7. maj.

- Hvis du ser dig selv som en mulig vinder, er det bare med at kridte sikkerhedsskoene og stille op i kvalifikationen, lyder opfordringen fra SAWO’s marketingkoordinator Vivian K. Knudsen.

- Konkurrencen finder sted i forbindelse med fejringen af vores 60-års jubilæum, som holdes i Sørup ved Støvring. Der bliver opstillet en kranbanen magen til den, som bliver brugt til VM-finalen i Hannover.

- Det er en forhindringsbane, hvor man både skal køre slalom og lave limbo med kranen. Man skal også gennemføre et lille og stort dyp - samt udføre et ægte knockout, siger Vivian.

- Hvis du er god til præcisionskørsel med kran og hurtig på fingerspidserne, kan vi kun opfordre dig til at deltage i kvalifikationen. Det kræver et krancertifikat for at deltage i konkurrencen, og man kan tilmelde sig på selve dagen.

Pengepræmier

SAWO udlover pengepræmier på 5.000, 3.000 og 2.000 kr. til første, anden og tredjepladsen til kvalifikationen.

Vinderen skal desuden deltage i verdensmesterskabet, som finder sted i Hannover, når der holdes IAA-messe den 20.-25. september 2022.

Her skal der dystes mod kranførere fra hele verden om at vinde den helt store præmie, som er 5.000 euro til en rejse og 20.000 euro til køb af en Hiab-kran.

Til anden og tredje præmien er der en rejsecheck på en værdi af 3.000 euro og 2.000 euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094