23948sdkhjf

Gratis internet på havnen

Mols-Linien giver pausen ekstra værdi. Gå gratis på internettet, før du kører ombord, og mens du sejler.
Et trådløst netværk gør det nu muligt at gå gratis på internettet i Mols-Liniens havnearealer i Århus, Ebeltoft, Sjællands Odde og Kalundborg - eller på turen med hurtigfærgerne over Kattegat.

- Vores kunder skal kunne udnytte rejsetiden optimalt, siger Mikkel Hybel, der er marketingchef hos Mols-Linien.

- De har taget det første skridt ved at vælge søvejen over Kattegat og få den pause, som vores færger giver mulighed for. Det er vores opgave at sørge for, at rejsen bliver den bedste oplevelse. Gratis internet-adgang både på havnearealerne og færgerne er et af vores nyeste tiltag, der skal sikre den gode rejse.

Tjek mail og nyheder

Det gratis internet giver den erhvervsrejsende mulighed for tjekke mails og nyheder og dermed være opdateret. Mols-Liniens trådløse netværk giver også familier mulighed for at sikre underholdning, holde kontakt pr. mail eller Facebook og følge med i, hvad der for eksempel rører sig i sportens verden på de korte færgeture.

Passagerer venter i gennemsnit cirka 15 min på havnen, og turen fra Odden til Ebeltoft tager 45 minutter med hurtigfærgen.

Gratis internet er bare et af mange nye tiltag fra Mols-Linien, der skal gøre rejsen lettere og bedre. Blandt andre nye aktiviteter er moderniserede faciliteter om bord og en gratis mobil-applikation, der fortæller hvornår den næste hurtigfærge afgør, og hvor hurtigt den kan nås.

Det er naturligvis også muligt at downloade Mols-Linien som POI på GPS’en. Dermed er det muligt altid at finde vej til færgerne – og at få oplyst, hvor langt der er til havnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062