23948sdkhjf

Hundredvis af Falck-ambulancer kører ulovligt

OVERLÆS. Cirka 300 af Falcks ambulancer er dybt ulovlige, når de bliver læsset med udstyr, personale og patient, skriver gratisavisen Metroxpress.
Det viser beregninger udarbejdet af Falck selv, som er kommet frem i forbindelse med en sag i Klagenævnet for Udbud.

Beregningerne viser, at Falcks standardmodel, Mercedes Sprinter 319 CDI, vejer 3.400 kilo med ekstraudstyr - og med fem personer på hver 75 kilo i ambulancen ryger vægten op på 3.775 kilo.

Da langt hovedparten af de danske Falck-reddere blot har et almindeligt B-kørekort op til 3.500 kilo, og ambulancen kun er godkendt til samme vægt, kører de altså ulovligt.

- Hundredvis af ambulanceførere har kun et almindeligt kørekort, siger Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub.

Ifølge Falck er der blot tale om et regneeksempel.

- Vi har ikke hidtil oplevet problemer med myndighederne med ambulancernes vægt, siger pressechef Louis Honore.

Metroxpress er dog i besiddelse af vejesedler, der viser, at de to mest benyttede ambulancemodeller, 318 og 319, vejer 3.400 kilo uden personale, patient og passagerer.

Afviser dispensation

En række tidligere Falck-reddere bekræfter også over for Metroxpress, at de to modeller vejer for meget, ligesom Danske Regioner har skrevet til Justitsministeriet i januar, at ambulancerne er næsten 300 kilo for tunge.

Regionerne og Falck har flere gang søgt om dispensation om at køre med tungere ambulancer, men har fået nej af både Trafikstyrelsen og Rigspolitiet, viser dokumenter.

De Konservatives trafikordfører Mike Legarth kræver, at Falck overholder færdselsloven.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469