23948sdkhjf

Farligt gods seminar i Øst og Vest

Cantell holder farligt gods seminar i hver sin landsdel. Emnet er den nye ADR-konvention 2015 og transport af lithiumbatterier.
Seminaret holdes som optakt til de opdateringer og regelændringer af farligt gods lovgivningen, der træder i kraft i 2015.

- Interessen har de tidligere år været overvældende. Derfor har vi i år valgt at holde to seminarer, henholdsvis i Roskilde den 18. november og i Middelfart den 19. november, siger Cantells direktør Jesper Hornum.

På programmet står naturligvis en gennemgang af de mange lovændringer, der træder i kraft i 2015.

Derudover er der traditionen tro faglige indlæg, der sætter fokus på aktuelle emner. I år er emnet transport af lithiumbatterier.

Lithiumbatterier

- Det berører rigtig mange virksomheder, for det meste elektronik som computerudstyr og telefoner indeholder lithiumbatterier, fortsætter Jesper Hornum.

- Lithiumbatterier betragtes under ét som farligt gods, og med rette. Vi har desværre oplevet mange eksempler på transportuheld med lithiumbatterier, som blandt andet har medført flystyrt.

Indlægget om lithiumbatterier præsenteres af direktør Niels Willumsen fra virksomheden Awilco Multiplex, der er en af de førende virksomheder inden for lithiumteknologien.

Politikontroller

Dagen afsluttes med et indlæg fra Politiet, som beretter om det praktiske arbejde med farligt gods i forbindelse med politikontroller m.m. I forbindelse med politireformen er tungvognskontrollerne blevet reorganiseret, så man nu har fire tungvognscentre mod tidligere kun et.

- Mange stifter bekendtskab med politiet på den kedelige måde, men på seminaret lægger vi op til et behageligt møde med repræsentanter for de forskellige tungvognscentre, siger Jesper Hornum.

Tid og sted

Se hele seminarets program på www.cantell.dk

.

Tid og sted for seminaret:

18. november: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde.

19. november: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094