23948sdkhjf

Ikast-vognmand fyldt rundt

Vognmand Bo Marius Christensen fyldte 50 år i sidste uge. Dagen fejres ved en reception fredag den 24. oktober kl. 14.00-17.00 på hotel Medi i Ikast.
Bo Marius Christensen er indehaver af det gamle, velrenommerede vognmandsfirma Marius Christensen & Sønner A/S, der blev grundlagt i 1923.

Bo startede sin erhvervs karrierer i Søværnet i 1982 efter endt handelsskole, hvor han fik en administrativ uddannelse og endte som befalingsmand.

I 1987 blev Bo ansat i familiefirmaet Marius Christensen & Sønner A/S som kørselsassistent. Det var en stor kontrast i forhold til det militære system. Omgangen med folk var vidt forskellige, og det krævede lidt tilvænning. Samme år gennemførte Bo kørselslederkurset.

I 1989 overtog Bo ansvaret for styringen af chauffører og lastbiler, hvor vognparken bestod af 25 lastbiler.

Starten som selvstændig startede i det små i 1989, hvor Bo sammen med sin far, en onkel og en fætter købte Søby Værk Scanfilter, som var et firma som ovntørrede kvartssand til blandt andet sandblæsning, filtermaterialer m.m.

Generationsskifte

I 1998 påbegyndtes generationsskiftet i vognmandsforretningen. Generationsskiftet skete på markedsvilkår, da Bos to brødre ikke ønskede at være en del af firmaet.

Bo sad som kørselsleder indtil 2001, hvor han overtog direktør-stolen i vognmandsforretningen. Der blev ansat en kørselsleder til at styre bilerne i denne forbindelse.

Generationsskiftet var veloverstået i 2002 og voksede støt igennem årene herefter.

Inden finanskrisen satte ind var, der således 35 lastbiler i virksomheden. I dag råder virksomheden over 30 lastbiler.

Omstrukturering

I årene efter 2001 var der ansat flere kørselsledere med blandet succes, hvorfor Bo i 2007 valgte at omstrukturer på kontoret og selv stå for kørselsplanlægningen sammen med de øvrige administrative opgaver som direktør for 35-40 medarbejdere.

I 2002 startede Bo at bygge lastbiler op på eget værksted. Der er igennem de seneste 12 år bygget 17 lastbiler og 11 kærrer op. Den største succes har været det selvudviklede lad til kørsel med asfalt.

To sandgrave

Ud over vognmandsforretningen råder Marius Christensen & Sønner A/S også over 2 sandgrave, her forsøger Bo at finde niche produktioner af sand. Således er sandet fra Ikast kendt af alle store elementfabrikker i Danmark, ligesom elefanthuset i Zoologisk have i København er lavet af special okkersand som kun findes i Ikast.

Flittig og ærlig

Bo er kendt for sin flittighed, ærlighed og ikke mindst, at et ord er et ord.

I den sparsommelige fritid, buges alle weekenderne fra sidst i marts til midt i november samt sommerferien på Bos flydende sommerhus (motorbåd) som ligger i Juelsminde. Her bliver stress afløst af ro og fred.

Bo elsker at lave dejlig mad, nyde et godt glas rødvin - helst med lidt år på bagen fra egen vinkælder, golf en gang i ugen om sommeren og skiløb om vinteren.

Bo har tre børn: en datter på 26 år som er sygeplejerske i Hobro samt en dreng på 13 år og en pige på 12 år som bor hos deres mor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078