23948sdkhjf

Bilparken er udskiftet inden 2016

Transportvirksomheden HC Pumps og Trucks, der transporterer færdigbeton i Danmark fra betonværk til byggepladser, stiller store krav til både medarbejdere og materiel for sikkerhedens og fleksibilitetens skyld.
Det handler om sikkerhed for transportvirksomheden HC Pumps & Trucks A/S. Sikkerhed betyder, at de 70 danske medarbejdere i firmaet skal udvise den rette adfærd. Op mod 90 procent af alle uheld kan henføres til farlig adfærd. Det illustrerer virksomheden med et billede af en medarbejder, der smider en bananskrald.

Kun 10 procent af uheldene kan henføres til farlige forhold som for eksempel relaterer sig til en fejl ved materiellet.

Derfor skal nye medarbejdere hos HC Pumps & Trucks gennemgå tests. De skal lære at have den rette adfærd for at kunne passe ind i virksomhedens sikkerhedskodeks. Derfor skal alle medarbejdere bakke ind på P-pladsen. Risikoen for uheld er langt mindre, når man skal køre ud igen.

Selv om fejl på materiel spiller en mindre rolle, gøres der meget for, at lastbiler og udstyr er helt i top.

Moderselskabet HeidelbergCement Group i Tyskland har en høj kvalitetsgrad, som også gælder datterselskaberne rundt om i verden.

HeidelbergCement købte DK Beton i 2006. Fire år senere blev transport- og pumpeaktiviteterne skilt ud i firmaet HC Pumps & Trucks, som har søsterselskabet DK Beton som sin største kunde på distributionssiden, mens andre betonproducenter og virksomheder er kunder på pumpedelen.

Finanskrisen kom

Kort efter koncernens overtagelse af DK Beton kom finanskrisen. Byggebranchen blev særlig hårdt ramt.

- Vores materiale-biler, der kørte med sand, sten, grus og cement, kunne vi stille op på en lang række fra Skagen til København. De havde ikke meget at bestille, fortæller René Hald, der er transport- og logistikdirektør i Norden og Baltikum for Heidelberg Cement og lokal adm. direktør for HC Pumps & Trucks.

- Det var ikke alene nogle kostbare køretøjer. Nu stod de også stille.

Udformningen af bilparken passede fra begyndelsen ikke ind i koncernens politik, men krisen gav stof til eftertanke og mulighed at tilpasse vognparken fremadrettet.

Bilparken omlægges

- Omkring 60 procent af vores leverancer af beton foregik med biler med bånd på siden, men over 90 procent af bilerne var udstyret med disse bånd. Så der var ingen sammenhæng, siger René Hald.

- Tidligere mente branchen, at leveringssikkerhed betød at have mange biler til opgaverne; men det var ikke længere økonomisk forsvarligt. Vi begyndte derfor at købe biler med pumper og sættevogne uden bånd.

Virksomhedens mål var at ensrette bilflåden på p.t. 100 rotorbiler, så den passer optimalt til opgaverne. Man opererer med to typer biler:

* 4-akslede 8x4 rotorbiler, tidligere kendt som en betonkanon.

* 3-akslede trækkere med 2-akslede trailere med roter. De kan rummer fire kubikmeter mere beton. Udover at rumme mere, er vendediameteren 2,7 meter mindre end i 8x4-bilen.

Grønne farve

Da HC Pumps & Trucks begyndte at købe fleksible biler, valgte man også at indføre den grønne farve, som et let at genkende i trafikken. Det er samme farve, som koncernens biler har i Tyskland, sortsætter René Hald.

- Vi har også tidligt valgt Euro 6 biler blandt andet for miljøets skyld. Vi vil også øge købet af sættevogne. De har været med til at nedsætte vores brændstofforbrug væsentligt, fordi vi kan have mere beton med hver gang.

René Hald prøver at overbevise sine kolleger i andre lande om sættevognens fortræffeligheder, men der er meget historik i dette emne. Eksempelvis var der også stor skepsis imod 4-akslede betonbiler i 1980’erne. I dag er det et normalt syn.

Så langt kunden ønsker

Betonen leveres fra lastbilerne via slisker og bånd – eller leveres videre til en betonpumpe, som kan pumpe betonen nærmest så langt, som kunden ønsker. Største pumpebil i virksomheden har en rækkevidde på 58 meter; men betonen kan leveres op til 1.000 meter væk via rør og slanger – både i kældre og langt oppe i etagerne.

- Det er vigtigt at sætte sig nogle mål, siger René Hald. Man skal være parat til udfordringer. Ellers får man ikke tilfredse kunder.

- Vi skal kunne sikre fortsatte forbedringer hos vores kunder. Der er meget logistik forbundet med vores arbejde . Meget kan gå galt. Alene de udendørs forhold, hvor mange leverandører og underleverandører skal passe sammen.

- Det er også en udfordring med arbejdstider, hvor vi også skal være fleksible. Vi kan risikere at blive forsinkede. Oftest er det fordi arbejdet trækker ud. Det er meget sjældent, at det skyldes nedbrud af materiel. Vores vognpark stort set er helt ny.

Større motor

Selv om hovedkontoret i Tyskland ikke blander sig i valg af materiel, har René Hald valgt tyske lastbiler. Det har man også gjort i Norge, men i Sverige køres Volvo og Scania.

- Det handler om at have et mærke med en centralt placeret autoriseret forhandler, siger René Hald, som senest har valgt biler af mærket MAN.

- Vi har valgt at købe 440 hk-motoren i stedet for den mindre 410 hk. Det har vi gjort for chaufførens skyld, så han bedre kan agere på byggepladsen, der ofte er mudret og svær at manøvrere i. Den store udgave lettere at køre med.

- Vi har primært valgt køretøjer med bladfjedre. De er mere stabile, men vi tester lige nu to enheder for at vurdere udviklingen af luft på bilerne.

- Bilerne har vi højst i seks år; men lige nu er gennemsnittet kun halvandet år. Vi er ved at skifte ud. Vognparken er helt fornyet i 2016.

Chauffører er individer

René Hald peger på, at man har serviceaftaler med forhandleren; men aftalerne er tilpasset vores ønsker.

- Vi kører ikke så langt. Udskiftningstakten på vores materiel handler mere om, hvor meget beton, der er gledet igennem, end antallet af kilometer, der er kørt.

- Det handler også om chaufføren. Chaufførskift er meget dyrt. Man må ikke glemme, at alle chauffører er individer. Man må også huske på, at de ikke kan skæres over én kam. Alle har forskellige måder at passe på udstyret og passe på bilen på, siger René Hald.

Flådestyring

HC Pumps & Trucks har udstyret bilerne med flådestyringssystem fra Comlog (Vehco), som ud over følgeseddelregistrering også kan vise, hvor økonomisk chaufføren kører.

- Man kan faktisk se, når en chauffør har en dårlig dag, siger René Hald.

- Vi ser også på digitale underskrifter o vil udstyre chaufførerne med tablets, så modtageren kan kvittere for leverancen digitalt. Så får vi informationerne i vores database med det samme – og kunden får det få øjeblikke senere.

Det er koncernens politik ikke kun at have ét mærke. Derfor har man lastbiler fra både MAN og Mercedes-Benz og opbygninger fra tre forskellige leverandører.

De seneste MAN-biler er en TGS 35.440 8x4 BB, som er en rotorbil med bånd fra Liebherr, og en TGS 35.480 8x4-4 BL med pumper fra Putzmeister.

Salgsansvarlig hos MAN har været salgskonsulent Jørgen Andersen fra MAN Esbjerg..
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109