Bevola satser stort på eftermarkedet for anhængere
Bevola tager nu næste skridt i vores langsigtede vækststrategi og styrker vores position inden for eftermarkedet for anhængere i Norden
Derfor investerer Bevola målrettet i logistik, tilgængelighed og kompetencer, så vi kan blive den foretrukne samarbejdspartner for værksteder og professionelle kunder i hele Norden.
Ny afdeling i Fredericia efter sommeren
Som en del af satsningen åbner Bevola en ny afdeling i Fredericia efter sommeren. Den nye lokation skal sikre, at vi kommer endnu tættere på vores nuværende kunder, samtidig med at vi styrker vores indsats over for nye kunder inden for trailer- og anhængerbranchen. Fredericia bliver et centralt knudepunkt i vores logistiksetup og skal arbejde tæt sammen med vores eksisterende struktur i Ringsted samt kolleger i resten af Skandinavien. Hurtig levering og høj tilgængelighed er afgørende på eftermarkedet, hvor kunder ofte har akutte behov for reservedele og slidkomponenter.
Fokus på kvalitet, tilgængelighed og stærke brands
Bevola vil opbygge et konkurrencedygtigt sortiment med særligt fokus på aksler, bremser og sliddele til anhængere. Sortimentet vil blandt andet omfatte produkter fra førende producenter som Wabco, Knorr og Haldex samt løsninger til mærker som SAF, BPW, Schmitz, Krone, Gigant og Assali Stefen. Vi vil tilbyde både originale reservedele og alternative kvalitetsdele til køretøjer uden for garantiperioden – altid med fokus på driftssikkerhed, kvalitet og konkurrencedygtige priser.
Vi søger nye kolleger med pionérånd
Den nye afdeling betyder også, at vi skal ansætte flere nye medarbejdere, som får mulighed for at være med helt fra starten og sætte deres præg på opbygningen af den nye organisation.
Vi søger blandt andet:
Lager-/logistikmedarbejder
Kundeservice-/logistikmedarbejder
Ekstern sælger
Vi leder efter erfarne og engagerede profiler, der trives i en hverdag med ansvar, samarbejde og fleksibilitet. Rollen kræver mennesker med pionérånd, som har lyst til at bygge noget nyt op sammen med dygtige kolleger i Danmark og Skandinavien.
En spændende fremtid for Bevola og vores kunder
Denne satsning er første fase i en større strategisk udvikling for Bevola. Med investeringer i logistik, kompetenceopbygning, digitale løsninger og stærke partnerskaber skaber vi fundamentet for øget markedsandel og endnu bedre service til vores kunder.
Vi ser frem til en spændende tid med nye kolleger, nye kunder og nye muligheder – og ikke mindst til at komme endnu tættere på markedet og vores samarbejdspartnere.