Fødevarestyrelsen skærper nu sanktionerne over for transportvirksomheder, som udfører lange forsendelser af levende dyr.
Virksomhederne skal på anmodning fra Fødevarestyrelsen indsende logbøger, temperaturlog og GPS-udtræk for en udført transport.
Hvis transportvirksomheden efter anmodning fra Fødevarestyrelsen ikke indsender materialet rettidigt, og hvis virksomheden tidligere har fået meddelt indskærpelse af reglerne om indsendelse af logbog mv., vil transportvirksomheden som udgangspunkt få meddelt et forbud mod at udføre lange forsendelser af levende dyr.