Antallet af lastbiltransporter er faldende – og det bliver også bekræftet af den seneste bilstatistik fra Øresundsbron, der forbinder Danmark med Sverige.
I tredje kvartal er godstrafikken med lastbil over Øresundsbron faldet med fem procent i forhold til samme periode året før.
- Faldet, som vi ser, sker efter en længere periode, hvor trafikken med lastbiler på Øresundsbron har ligget på et relativt højt niveau, til trods for, at både Covid-19 krisen og energikrisen har udfordret markedet, siger Berit Vestergaard, der er salgs- og marketingdirektør på Øresundsbron.