BSV Krantilbehørs´s mest sælgende løftetang, den såkaldte Legobloktang, har en hovedrolle ved renoveringen af Langeliniekajen i København.
Det er Hercules Fundering – en afdeling i NCC – som har fået entreprisen med at renovere den kendte kaj, og tangen, der er produceret af BSV på deres fabrik i det sydjyske i Vejen, bliver brugt til at demontere den eksisterende granitoverbygning og placere den på den nye spunsvæg.