23948sdkhjf

- Denne lastbil gør en forskel

Den nye Mercedes-Benz eActros 600 var på en kort visit i Danmark

I sidste uge kunne Hessel Trucks, den danske importør af Mercedes-Benz lastbiler, præsentere den helt nye elektriske lastbil eActros 600 på dansk grund. Det skete i forbindelse med vognmandsmøderne hos både Ejner Hessel i Tilst og Ringsted og P. Christensen i Kolding.

Mikael Voigt, der er presse og e-mobility manager i Hessel Trucks, var med på møderne, og han kunne fortælle, at han er stolt af, at kunne gøre en forskel - ligesom den nye eActros vil kunne gøre det. Den er knap nok sat i produktion endnu; men flere danske vognmænd og transportfirmaer har allerede bestilt et eksemplar.

- Da Karin Rådström, CEO for Mercedes-Benz Trucks, besøgte Danmark sidste år, fortalte hun, at hun besluttede at takke ja til jobbet hos Daimler Trucks, fordi det betød, at hun kunne gøre en forskel og medvirke til at gøre kloden til et bedre sted.

- Det blev jeg meget inspireret af, siger Mikael Voigt.

- Nu ser jeg tydeligt, at de el-lastbiler, som jeg har brugt rigtig meget af min vågne tid på de seneste fem år, i den grad gør en forskel - både for chaufføren, vognmanden og for kloden.

- I sidste uge kom den foreløbige kulmination, da vi for første gang på dansk grund kunne præsentere vores helt nye el-lastbil eActros 600. Den forbedrer chaufførens arbejdsmiljø betydeligt.

- Ikke nok med det. Hvis den bruges klogt, får man oven i købet total omkostninger (TCO), der er bedre end diesel-lastbiler. Og man får et CO2-aftryk. der er op til 82 procent mindre end diesel.

- Sikke en forskel! siger Mikael Voigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063