Ministerrådet skal inden længe tage stilling til, om aftalen med Ukraine på transportområdet skal forlænges.
Aftalen, der skal fornys hvert femte år, betyder blandt andet, at grænsekontrol og regler for vejgodstransporten lempes, så ukrainske virksomheder sidestilles med virksomheder, der er hjemhørende i EU. Det har medført en strøm af ukrainske lastbiler, som hver dag kører ind i EU på EU-vilkår – og det har fået 14 europæiske vognmandsforeninger til at sende et fælles klagebrev til Ministerrådet.