1. juli rykker en ny mand ind i det øverste chefkontor hos lastbilproducenten Iveco Group. Olof Persson afløser Gerrit Marx som CEO for Iveco Group. Gerrit Marx skal i stedet indtage rollen som CEO for Ivecos moderselskab, CNH Industrial.
Olof Persson har en karriere bag sig med ledende positioner hos bl.a. Bombardier Transportation, Volvo Aero og Volvo Construction Equipment, inden han i 2011 blev CEO for hele AB Volvo Group. Her blev han dog i 2015 skiftet ud med Martin Lundstedt.