Danpo A/S i Farre har fået leveret fire nye Leci-bokstrailere. Trailerne er til Danpos team til indfangning af kyllinger. De fire køretøjer er specialfremstillet med skrå bagende og 5-ton lift. De ruller på to BPW-aksler med dæk i 385/585-22.5, er udstyret med jern-dørkbund, beskyttelsesplade i sider, binderinge i bunden, alt lys i LED, og chassiset er KTL-behandlet og malet. Trailerne er leveret af Ejner Hessel i Brande v/Flemming Jepsen.