23948sdkhjf

Snerydningsudbud åbner for traktorer – hvad betyder det for vognmændene?

Nye udbudskrav kan ændre konkurrencen om vintertjenesten

Vejdirektoratet udvider udbuddet af vintertjenesten og åbner nu for, at både lastbiler og traktorer kan byde på snerydnings- og saltopgaver på statsvejene. 

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Tiltaget skal øge konkurrencen og sikre, at alle ruter bliver dækket, men spørgsmålet er, hvordan det påvirker vognmændene, der traditionelt har stået for opgaven?

- Selvom der bliver færre dage med sne og is, er det stadig helt afgørende, at vi har en vintertjeneste, der kan rykke ud og holde vejene farbare, siger transportminister Thomas Danielsen i pressemeddelelsen. 

- Ved at åbne for traktorer kan f.eks. landmænd og maskinstationer supplere de eksisterende vognmænd.

Flere aktører – lavere priser?

Vinterberedskabet på statsvejene har hidtil primært været dækket af vognmænd med lastbiler, men de senere år har interessen for opgaven været faldende. 

Vejdirektoratet håber, at bredere adgang til opgaven kan skabe større konkurrence, så der bliver flere bydere.

- De seneste år har vi oplevet, at interessen for at byde ind på vintertjenesten kunne være større, siger Tania Udengaard Sørensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet. 

- Ved at åbne for traktorer skaber vi større konkurrence om opgaven og øger muligheden for at få dækket alle ruter.

Spørgsmålet er, om det også betyder pressede priser og ændrede vilkår for lastbilvognmændene, der tidligere har haft opgaven.

Kan kapaciteten dækkes?

Vintertjenesten omfatter 64 kontrakter og 48 vinterruter fordelt på motorveje, hovedlandeveje og motortrafikveje. 

Kontrakthaverne forpligter sig til at stå standby fra oktober til april, hvor de skal kunne rykke ud, når sneen falder.

Som en del af kontrakten stiller Vejdirektoratet sneplove, saltspredere og salt til rådighed, som skal afhentes på Vejdirektoratets materielgårde eller kommunale saltdepoter.

Vejdirektoratet afholder to informationsmøder for interesserede virksomheder:

 - Ringsted: 24. marts kl. 19.00, Scandic Ringsted
 - Horsens: 25. marts kl. 19.00, Scandic Opus

Sidste frist for at byde er mandag 14. april kl. 9.00.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095