Pressemeddelelse fra Rådet for Sikker Trafik
Når vi i Danmark tager hjelmen på, sænker farten ved en rundkørsel eller som det naturligste spænder sikkerhedsselen, er det med til at sikre, at færre kommer til skade eller mister livet i trafikken.
Det er samtidig også konkrete eksempler på, at adfærden i trafikken er blevet bedre gennem årtier, takket være et fælles arbejde fra skiftende regeringer, Folketing, politi, vejmyndigheder, uddannelsessteder, kommuner, interesseorganisationer, virksomheder og mange andre, som har arbejdet målrettet på at få reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene.