Det er ikke længere nok at holde øje med, hvad der sker på Christiansborg.
I dag bliver danske vognmænd i stigende grad påvirket af beslutninger og begivenheder langt uden for landets grænser.
Ifølge DTL-direktør Erik Østergaard er det en udvikling, som præger hele transportbranchen.
– Det er ikke alting, der bare handler om Danmark. Der sker en hel masse uden for Danmark. Der sker noget i EU, og der sker noget andre steder i verden, som påvirker din mulighed for at drive forretning, siger han.
Men det er ikke kun verden omkring vognmændene, der forandrer sig. Det gør kunderne også.