Der bliver ikke hentet dagrenovation i Randers Kommune, efter at skraldemændene hos renovationsvirksomheden Marius Pedersen har nedlagt arbejdet.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Ifølge medarbejdernes tillidsrepræsentant omfatter arbejdsnedlæggelsen alle skraldemænd, der arbejder med dagrenovation. Blandt kritikpunkterne er mangel på mandskab og personlige værnemidler, ligesom medarbejderne ønsker ændringer af ruterne og peger på problemer med kommunikationen og samarbejdet med ledelsen.