23948sdkhjf

Et markant år er snart gået - del 3

Året bød også på overenskomstforhandlinger. Her var det traditionen tro ATL og 3F, som satte dagsordenen – men mod slutningen af året satte ITD ind med en kampagne mod den "overenskomsttvang", der findes i godskørselsloven.
Årsberetningen - del 3

Her følger tredje del af Poul Rudolfs årsberetning.

Overenskomstnævn

Fornyelsen af overenskomsterne med 3F i foråret i marts gik nærmest som forventet. Det blev et skrabet forlig med små lønstigninger. Den overenskomst, som ATL indgik med 3F, blev som sædvanligt næsten kopieret af DTLs Arbejdsgiverforening.

Som noget nyt lykkedes det arbejdsgiverforeningerne og fagbevægelsen at få regeringen til at nedsætte et overenskomstnævn, som skal kontrollere, om der overenskomstmæssigt snydes på vægten. Nævnet består udelukkende af de parter, der laver overenskomster, med en landsdommer for bordenden.

Debatten i Folketinget om berettigelsen af overenskomstnævnet var præget af ord som "organisationstvang" og "statskommunisme". Flere politikere kunne ikke forstå, hvorfor Folketinget overenskomstmæssigt skulle lovgive på transportområdet.

Formålet med nævnet er at holde ikke mindst de uorganiserede vognmænd i ørene.

ITD havde svært ved at se meningen med nyskabelsen. Efter brancheorganisationens opfattelse drejede det sig udelukkende om, at trængte fagforeninger og desperate arbejdsgiverforeninger ønskede at binde medlemmerne til sig.

Overenskomsttvang

ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen opfordrede i november kraftigt til at afskaffe det, som han kalder overenskomsttvangen i transportbranchen.

I et debatindlæg i Berlingske gjorde han opmærksom på, "...at lastbilvognmændenes overenskomstvang blev indført i lovgivningen tilbage i 1973 med det hovedargument, at overenskomsterne var en garant for trafiksikkerheden, fordi de modvirkede rovdrift på chaufførerne. I mellemtiden er EU's køre- og hviletidsregler og arbejdstidsdirektivet kommet til. De saglige argumenter for overenskomstvangen fortaber sig i tågen...."

ITD-direktøren mener, at overenskomsttvangen er en veritabel skandale, da den udgør et usundt monopol, som kvæler alle former for initiativ og nytænkning. DTL og 3F er derimod overbevist om, at det er nødvendigt med ordnede tilstande, som kan være med til at bevare det danske lønniveau.

Overenskomsttvangen har også betydning for mange selvkørende vognmænd, der arbejder som underleverandører.

For manges vedkommende er "lønnen" kun ca. 80 pct. eller mindre end, hvad der fastsættes i overenskomsten. En generel lønnedgang kan betyde en fallit. De selvkørende har næsten samme interesse i at beholde overenskomsttvangen som en 3F chauffør, og det drejer sig om ganske mange.

Omkring tre fjerdele af det samlede danske transporterhverv på gummihjul består af chauffører med egen bil. Det er bl.a. dem, som retfærdiggør DTLs store indsats mod cabotage.

Mere i morgen

I morgen briger vi fjerde del af Poul Rudolfs åreberetning. Her kommer han ind på social dumping....
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091