23948sdkhjf

Bendt Bendtsen på transport-besøg

Dagsordenen var energieffektivitet og sikkerhed, da medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen (K) besøgte to østjyske virksomheder - Spørring Karosserifabrik og S-E-T.
- Det var meget inspirerende at besøge sådan to virksomheder, der er med til at omsætte politiske målsætninger om energieffektivitet og reduktion i CO2-udledningen i praktisk handling, udtaler Bendt Bendtsen.

- Det er især i de små og mellemstore virksomheder, at fornyelsen og væksten findes.

- Hos Spørring Karrosserifabrik, som producerer og sælger hydrauliske rullepresenninger til lastbiler og trailere handler det om tidsbesparelse og bedre arbejdsmiljø i hverdagen. Hos Skejby-virksomheden S-E-T, der importerer og distribuerer automatiske dæktryksmålere til tankvogne, lastvogne og busser, handler det om at forbedre trafiksikkerheden.

Nyt liv til tilskudsordning

I Folketinget enedes en række partier sidste år om en tilskudsordning på 42 mio. kr. til aerodynamisk udstyr til landsvejstransport – i første omgang øremærket til lavtbyggede sættevogne og sideskørter til påhængskøretøjer.

Puljen har ikke påkaldt sig så stor interesse som forventet, så i Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har embedsmændene lagt op til, at også hydrauliske rullepresenninger og automatiske dæktryksmålere skal kunne udløse støtte, så både samfundet og transportvirksomhederne kan høste gevinsten ved de 42 mio. kr.: Mindre CO2, bedre energieffektivitet.

Men udvidelsen af tilskudsmulighederne lader foreløbig vente på sig. Det bliver hverken presenninger eller dæktryksmålere dog mindre interessante af.

Vestfyn Trækker

Bendt Bendtsen vil også møde transportbranchen på fredag den 27. maj, når han holder åbningstalen på Vestfyn trækker-messen.

Spørring Karosseri og S-E-T vil også kunne ses på messen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078