Det skriver den britiske shippingavis Lloyds List og henviser til tal fra European Liner Affairs Association (ELAA).
Containerrederierne har flyttet 1,1 mio TEU tørlast og kølecontainere fra Asien til Europa i april 2010 sammenlignet med 878.129 TEU i den tilsvarende måned sidste år, hvor den globale handel blev alvorligt forstyrret af den økonomiske recession.
Volumen er endnu ikke helt tilbage til 2008-niveauet, hvor 1,2 mio TEU blev afskibet vestgående fra Asien i april.
Væksten i den østgående trafik - fra Europa til Asien - er stagneret.
Ikke desto mindre indikerer de seneste tal, at markedet stadig optræder stærkt, selv om der er en frygt for, at stigningen i fragtmængderne ikke varer ved.
I første kvartal 2010 ligger mængder 21 procent over niveauet i første kvartal 2009.
Fragtraterne synes også at holde sig på et højere niveau. Asien-Europa-prisindekset lå på 122 i april 2010 sammenlignet med 116 i marts 2010. Lavpunktet var i marts 2009 på 49. Indekset er baseret på 2008, hvor det gennemsnitlige kvartalsindeks lå på 100.