23948sdkhjf

Odense Havn styrker samarbejdet med Lindø

Samspillet mellem Odense Havn og Lindø Industripark overstiger forventningerne. Havnens bestyrelse styrker nu det strategiske samspil med datterselskabet.
Odense Havn har godkendt et meget tilfredsstillende resultat, som både er et udtryk for øget aktivitet over kaj, og som afspejler de gode resultater i datterselskabet Lindø Industripark, der blev købt 1. januar 2014.

Sammenlægning af driften i de to selskaber stod fra starten højt på dagsordenen, og allerede midt på året stod det klart, at de positive effekter ikke bare levede op til forventningerne, men langt oversteg disse. Der har således været et stigende samspil mellem aktiviteter i hovedselskabet Odense Havn og datterselskabet Lindø Industripark A/S. En tættere sammenhæng både strategisk og ledelsesmæssigt skal både gavne de to virksomheder på den lange bane og også imødekomme efterspørgsler fra kunder.

Bestyrelsen i Odense Havn har derfor besluttet, at den stærke sammenhængskraft mellem hovedselskab og datterselskab skal understøttes og videreudvikles gennem et større overlap mellem de to bestyrelser.

- Lindø Industripark har allerede vist sit værd i forhold til at tiltrække nye arbejdspladser til Fyn, nu vil vi udvikle samspillet mellem havn, industripark og ejer for at udnytte potentialet endnu bedre. Det langsigtede mål er for mig en fusionering af selskaberne, siger bestyrelsesformand i Odense Havn, Anker Boye.

Kaare Vagner Jensen har valgt ikke at fortsætte i Lindø Industripark og Odense Havns bestyrelser. For at sikre samspillet mellem bestyrelserne bliver Jesper Rasmussen, menigt medlem i Odense Havns bestyrelse, bestyrelsesformand i Lindø Industripark A/S. For yderligere at øge overlappet vil også Anker Boye, formand i Odense Havns bestyrelse, og Jane Jegind, næstformand i Odense Havns bestyrelse, indtræde i industriparkens bestyrelse som menige medlemmer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203