23948sdkhjf

Trafikken stiger fortsat over Storebælt

27.000 køretøjer over Storebælt i døgnet.
I årets første kvartal steg den samlede trafik over Storebælt-forbindelsen med 4,6 pct. Heraf står personbiltrafikken for den største fremgang med 4,8 pct., mens lastbiltrafikken steg med 2,9 pct. I gennemsnit passerede godt 27.000 køretøjer forbindelsen i døgnet.

- De gode takter fra 2014 ser ud til at fortætte og giver en positiv start på året med trafikvækst for alle køretøjstyper. Det milde vintervejr medvirker traditionelt til trafikvækst, og så er vi hjulpet af det fortsat lave rente- og inflationsniveau, som har halveret vores renteudgifter i forhold til sidste år. I alt giver det os et fornuftigt resultat for årets første kvartal, siger Sund & Bælts adm. direktør Leo Larsen.

Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt steg med 4,7 pct., mens der var et fald i indtægterne fra jernbanen. Det skyldes, at jernbanevederlaget på Storebælt årligt er reduceret med 200 mio. kr. som en del af finansieringen af regeringens vækstpakke fra sommeren 2014.

Samlet betyder det et fald i resultatet af den primære drift til 568 mio. kr. mod 582 mio. kr. i samme periode sidste år.

Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt udgør efter første kvartal 23,5 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er opgjort til 31 år fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, hvilket svarer til 2029.

Koncernens samlede renteomkostninger var på 76 mio. kr. Det er 84 mio. kr. lavere end i samme periode sidste år, hvor de var en udgift på 160 mio. kr.

Værdireguleringer påvirker periodens resultat negativt med 1.103 mio. kr. mod en udgift på 461 mio. kr. i første kvartal af 2014.

Inflationsniveauet ventes at stige hen over 2015, og derfor fastholdes forventningerne til årets resultat til et overskud på 1.820 mio. kr. før finansielle værdireguleringer og skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078