23948sdkhjf

Rejsegilde for nyt BMS-hus

Kranfirmaet flytter sin Københavner-afdeling fra Rødovre til Hvidovre.
Forholdene for medarbejdere og materiel bliver væsentlig forbedret, når BMS til efteråret tager et helt nyt domicil i brug på Sjælland. Den store kranudlejningsvirksomhed flytter fra Rødovre til Industriholmen i Hvidovre. I går den 11. juni var der rejsegilde.

BMS har købt grunden af MT Højgaard. Den indeholdt blandt andet AJOS’s gamle administrationsbygning. Den er nu fjernet og erstattet af en 1.700 kvadratmeter stor kontorbygning. Her skal være plads til BMS’ stærkt stigende stab af medarbejdere i København.

En lagerhal på 5.000 kvm bliver renoveret og omdannet til værksted, mens en gammel træhal på grunden er fjernet for at give plads til en stor parkeringsplads til udlejningsmateriel.

- En af de væsentlige grunde til flytningen er, at vi ikke havde plads nok i Rødovre, fortæller byggeleder Kasper Bendix.

- Ikke alene får vi nu god plads til medarbejdere og materiel, men vi får også væsentlig bedre tilkørselsforhold og optimeret vores logistik med placeringen tæt ved motorvejen.

Naboer inviteret med

Ved rejsegildet i går blev alle naboer på Industriholmen inviteret med til rejsegildet sammen med byggeriets håndværkere og funktionærer fra BMS. Der blev også hentet en personlift, så gæsterne fik muligfor for at få en udsigt over Avedøre Holme over 100 meter oppe i luften.

BMS regner med at tage det nye domicil i brug i løbet af oktober. Afdelingen i Hvidovre vil sammen med en ny afdeling ved Nørre Alslev på Falster udgøre BMS’ Region Øst, som er under ledelse af regionsdirektør Kim Hvolbøl.
Læs mere om: BMS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125