23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DSV har satset på medicin - og det lønner sig

Transportkæmpen har lagt et trecifret millionbeløb i et stort lager til medicin, og allerede nu er lageret propfyldt

Den danske transportgigant DSV tror så meget på transport af medicin, at selskabet har investeret voldsomt i et nyt, stort lager nær Roskilde. Kapaciteten er på mindre end et år udnyttet, men det står ikke i vejen for yderligere vækst.





Det skriver finans.dk.





Lageret, kaldet Roskilde Pharma Warehouse, er på markante 23.800 kvm. eller små fire fodboldbaner. Det lever op til samtlige myndighedskrav og kan kontrollere temperaturer ned til mindste detalje.





Lageret har kostet DSV et trecifret milionbeløb, fortæller administrerende direktør Henrik Mørch fra DSV Solutions, der er lager- og logistikdivisionen i DSV-koncernen.





- En af vores gode kunder ønskede at samle flere produktkategorier hos os. Kunden skulle have transporteret OTC-produkter (håndkøbsmedicin) i Danmark og i hele Norden, så for at opfylde hans behov, tilegnede vi os de licenser og kompetencer, vi skulle bruge på rekordtid, siger Henrik Mørch og fortsætter:





- Det var vi selvfølgeligt ret stolte af, så vi gik i markedet og sagde, at nu kunne vi også håndtere medicin. Og så begyndte det hele at tage fart.





Efter et par år havde DSV Solutions opnået en god volumen og en kundekreds, der tæller nogle af Danmarks største og mest kendte medicinalselskaber.





- Vi stod et sted, hvor vi troede så meget på segmentet, at vi byggede et stort, nyt farmahus, der var to-tre gange så stort, som der var behov for med de kunder, vi havde på det tidspunkt, siger Henrik Mørch.





Det nye center, der åbnede i efteråret 2014, er nu fyldt. Men det stopper ikke DSV’s vækstplaner på området. Det sjællandske lager ligger nemlig godt til at blive en station for medicin, der skal transporteres rundt i hele Norden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11