23948sdkhjf

Flot plus hos L.M. Transport, Ans A/S

Resultatet for transportvirksomheden er endnu engang i flot fremgang
L.M. Transport, Ans A/S offentliggjorde i sidste uge årsrapporten for 2014/15, og den familieejede transportvirksomhed formår endnu engang at hæve barren. Således ligger årets resultat på 2,8 mio., mod 1,9 mio. sidste år.

Firmaet beskæftiger sig med transport af alt mellem himmel og jord – fra asfalt- og entreprenørkørsel over møbeltransport til kranbiler. Bare ikke dyr, tilføjer direktør Leif Møller, der også mener, at der skal være et element af personlig fascination:

- Vi er jo ikke et multi-selskab, men en mindre familieejet virksomhed. Vi gør lidt for vores egen skyld, fordi vi synes, det er en sjov branche og vi skal leve af det og med det. Så somme tider skal vi have lidt andet end ren økonomi i tankerne, når vi skal vælge, hvad vi vil køre med.

Holder fast i kunderne

Noget af det, L.M. Transport har gjort rigtigt, er, at man har holdt fast i de gode kunder. Virksomheden har formået at vækste sammen med kunderne, hvor den ældste har været ved firmaet i 37 år.

En anden ting, der kan skæppe i kassen hos vognmandsfirmaet i Ans, er de nye regler om medbringertrucks, som Leif Møller er ovenud tilfreds med.

- Vi har mange biler, der er udstyret med trucks, så chaufførerne selv kan læsse af, når de kommer frem. Det har vi haft succes med, så de nye regler ligger lige til højrebenet for os. Det betyder, at vi har mere volumen at gøre med, og så giver det i øvrigt en gevinst rent energimæssigt, siger han.

Vil holde kurven

Når det kommer til at spå om fremtiden, er Leif Møller beskeden optimist. Den vækst, der har kendetegnet firmaet i de seneste år, skulle gerne fortsætte.

- Forventningerne er, at næste år helst ikke skal være mindre end år. Måske en lille vækst, men vi er ikke urealistiske. Det er kunderne, der bestemmer, hvor meget fremgang, vi får, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093