23948sdkhjf

Krigerisk fond angriber DSV

DSV's planer om at overtage amerikanske UTI møder nu hård modstand fra milliardfonden Sterling, der mener, det danske selskabs bud på UTI er alt for lavt
Den amerikanske hedgefond Sterling Capital Management vil stikke en kæp i hjulet på DSV's planer om at overtage amerikanske UTI Worldwide - eller i hvert fald aftvinge danskerne en højere pris. Det skriver Finans.

Hedgefonden, der forvalter 46 mia. dollars, ejer 3,3 pct. af aktierne i UTI og skriver i et brev til UTI's bestyrelsesformand, at det danske bud er alt, alt for lavt.

- Efter syv år med betydelige investeringer, kapitalforhøjelser og udskiftning af ledelsen havde vi fået indtrykket af, at vi var i slutfasen af selskabets turn around. UTI har nu en gylden it-platform og vinder for første gang i mange år markedsandele, skriver Eduardo Brea, direktør i Sterling Capital Management.

Han henviser til, at DSV's ledelse selv mener, at UTI hurtigt kan komme i omdrejninger, og at DSV's aktie er steget voldsomt siden købet blev annonceret 9. oktober.

DSV har opbakning fra UTI's storaktionær P2 Capital og skal reelt kun bruge 50,1 pct. af stemmerne for at gennemføre handlen, men hvis ikke selskabet når op på omtrent 90 pct., risikerer det danske selskab en række retslige slagsmål.

De UTI-aktionærer, der bliver tvangsindløst, kan køre et retssag mod DSV, så selskabet tvinges til at forhandle med de enkelte aktionærer og i værste fald risikerer at betale en højere pris for deres aktier, end hvad det danske selskab i første omgang har tilbudt.

- Det er naturligvis noget, vi følger nøje. Vi ser helst, at vi får over 90 procent af stemmerne i UTI, da det vil gøre tingene meget lettere for os. Hvis det ikke lykkes, må vi tage bestik af situationen og overveje vores næste træk, siger formand i DSV, Kurt Larsen, til Finans.

Kilde: Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126