23948sdkhjf

Universal Transport vinder pris for rummelighed

Social ansvarlighed er et nøgleord hos Universal Transport & Flytteforretning A/S - det belønnes nu med kommunal pris

Universal Transport & Flytteforretning har modtaget prisen som Årets rummelige virksomhed 2016 i Vejle Kommune, og den sociale ansvarlighed er et kodeord blandt de mere end 150 medarbejdere. Sådan har det været siden etableringen af virksomheden i 1991.

- Forskelligheden i medarbejderstaben bidrager i høj grad til virksomhedens dna – og udbyttet er blandt meget andet udpræget loyalitet fra de medarbejdere, der får mulighederne, siger administrerende direktør Thomas Hjort.

Det handler om rummelighed, det handler om at give folk, ikke bare én, men flere chancer, for det er, som lagerchef Jan Erik Bergholm siger, nødvendigt med både forståelse og tålmodighed:

- Man skal forberede sig på, at én chance ikke altid er nok, men så giver vi flere chancer. Når det lykkes, hvilket det heldigvis gør i langt overvejende grad, får virksomheden det tilbage i massive mængder. Det gælder både menneskeligt og fagligt med dedikerede og loyale medarbejdere, siger Jan Erik Bergholm.

Han opfordrer andre virksomheder til at kigge på mulighederne og ikke lade sig afskrække af et menneske, hvis fortid er broget på papiret. Det kan der nemlig være mange forklaringer på, og som regel gemmer der sig et menneske bag papiret, som kun ønsker at få chancen for at bevise sit værd.

- Selvfølgelig investerer man lidt tidsmæssigt, men det er minimalt, og økonomisk er det ingen ekstra belastning for virksomheden. Jeg synes bestemt, at endnu flere virksomheder skal undersøge, hvad det går ud på, for vi har de fineste erfaringer med at ansætte folk, der af den ene eller anden grund har svært ved at få en fod ind på arbejdsmarkedet, siger Jan Erik Bergholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078