23948sdkhjf

FDL: Samkørsel af varer er urealistisk

Det bliver svært at fylde alle lastbiler på de europæiske veje helt op. Sådan lyder det fra Frie Danske Lastbilvognmænd.

- Det er jo et evigt tilbagevendende problem. Hvorfor har vi ikke læs på? Det er fordi, der ikke er lige meget gods den ene og den anden vej. Det andet aspekt er, at transporterne i dag skal gå hurtigt, siger Christian Jensen, som er formand for Frie Danske Lastbilvognmænd, til DR Nordjylland.

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at lastbilkørslen i Europa er langt fra så effektiv, som den kunne være. Forskningen viser, at de fleste lastvogne kun er fyldt halvt op, og dermed tager lastbilerne unødvendig meget plads på vejene.

Mere bestemt at en fjerdedel af lastbiltransporten i Europa er tom kørsel, hvor lastrummet et tomt. Resten bruger i gennemsnit kun 57 procent af pladsen i lastrummet.

Aalborg Universitet har nu fået 10,2 millioner kroner af Innovationsfonden til at udvikle et it-system, som skal gøre transportfirmaer mere effektive.

Det bliver et blandet hold af forskere fra Aalborg Universitet, et par transportfirmaer, software-eksperter og jurister der sammen skal udvikle et it-system, der gør det lettere for transportfirmaerne at deles om turene.

Men Christian Jensen forholder sig afventende til projektet.

- Der skal være realiteter i det. Det skal være til at udforme i praksis. Men det er betryggende, at der er to store transportfirmaer med, siger han til DR Nordjylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109