23948sdkhjf

Minister i vildrede om nyt lastbilsvineri

Snyd med NOx-filter udbredt blandt europæiske lastbiler, fremgår det af tysk tv-reportage.

Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen skal forsøge at finde en måde at kontrollere lastbiler, hvor chaufføren snyder med NOx-filtrering.

Det er transportminister Ole Birk Olesens (LA) første reaktion, efter at Claus Kvist Hansen (DF) i folketingets spørgetid konfronterede ham med det fortrinsvis østeuropæiske snyderi med lastbilerne.

- I bund og grund er det noget griseri, at vognmænd og chauffører deaktiverer det forureningsbegrænsende udstyr i køretøjer, svarede Ole Birk Olesen.

Han indrømmede, at han endnu ikke ved, hvordan man skal komme snyderiet til livs.

Svært at kontrollere
- Vi har svært ved at kontrollere, om en lastbil faktisk lever op til miljøkravene. Dermed har vi også svært ved at sanktionere de chauffører og firmaer, der ikke lever op til kravene.

- Det er forbundet med stort besvær at kontrollere, om der er manipuleret med motorstyringen.

- Der findes udstyr, der kan måle snyderiet, men denne kontrolmåling er vanskelig, den er dyr og den tager lang tid. Den er dermed til gene for alle de virksomheder og borgere, der har orden i sagerne, sagde Ole Birk Olesen.

Overvægt af østeuropæere
Claus Kvist Hansen, som er Dansk Folkepartis social dumping-ordfører og medlem af trafikudvalget, roser imidlertid Ole Birk Olesen for at svare ærligt om, at han ikke kender løsningen.

- Det er åbenbart så nyt et fænomen, at vi er på uudforsket land. Jeg skal nok følge op på sagen. Jeg glæder mig til at høre, hvor langt de er kommet. Jeg har fået henvendelser fra transportbranchen, hvor der er stor glæde over, at jeg tager fat på denne sag.

Han opfordrer transportministeren til at samarbejde med tyske myndigheder og andre myndigheder i Europa i øvrigt, som har erfaringer med denne type snyd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125