23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vognmænd roser nyt fusk-forslag

Med nyt lovforslag kan køretøjer, der bliver taget i fusk, tilbageholdes. DTL-Danske Vognmænd jubler.

Det rammer lige i plet. Sådan siger mener DTL-direktør Erik Østergaard, om det nye lovforslag, der giver mulighed for at tilbageholde køretøjer, der bliver taget i at fuske. 

Flere razziaer i forår og forsommer har afsløret omfattende manipulation med det NOx-begrænsende SCR-system og chiptuning. Nu er regeringen klar med et kontant lovforslag, der skal slå hårdt ned på synderne.

- Det er et fremragende forslag, regeringen her fremlægger. Der er grund til at rose politikere og myndigheder for hurtig reaktionstid og sanktioner, der matcher problemets omfang, siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard og tilføjer.

- Særligt hæfter jeg mig ved, at forslaget lægger op til, at man skal kunne tilbageholde alle kørertøjer, der bliver taget i manipulation og fusk med AdBlue. Selv om praktisk talt alle de biler der var manipuleret med i forsommerens razziaer, var udenlandske, så er det jo klart, at gevinsten er så betydelig – og dermed er et konkurrenceparameter – at svage sjæle kunne blive fristet også i Danmark. Nu sendes der med forslaget et klart signal om, at der er nul-tolerance over for manipulation og fusk, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra.

Særligt social dumping-ordfører hos Dansk Folkeparti Claus Kvist Hansen og transportordfører hos Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, har presset på for en hurtig løsning:

- Jeg forventer, at forslaget kan samle alle Folketingets partier, uanset om man er mest optaget af miljøaspektet eller af social dumping-aspektet eller begge dele. Uanset, så rammer forslaget plet, og det kommer hurtigt efter at problemet blev afsløret, slutter Erik Østergaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03