23948sdkhjf

Bilsalget ligger fortsat i top

Salget af personbiler har sat ny rekord, mens salg af varebiler og lastbiler ligger lidt lavere end sidste år.

Salget af personbiler sætter igen rekord. I første halvår 2017 blev der solgt flere personbiler end nogensinde før i tilsvarende periode. Der er i det første halve år af 2017 blevet solgt 123.791 personbiler, der er knap seks procent mere end sidste år (116.848).

I juni blev der i år solgt 23.959 biler, hvilket er det største salg i en enkelt måned i nyere tid, om end kun marginalt over sidste års rekord på 23.631 solgte biler i juni.

Salget af kommercielle biler, vare- og lastbiler, ligger efter første halvår ligeledes på et fortsat ganske godt niveau, om end lidt under den tilsvarende periode i 2016. Varebilerne på 18.509 for første halvår, hvilket er 3,2 procent under sidste år. For lastbilerne er forskellen marginal. Der blev i første halvår i år solgt 2.535 lastbiler. Det er 1,4 procent under sidste år.

Busmarkedet, som for halvåret tæller 410 enheder blev, betydeligt højere end sidste år.

Varebiler

I juni kom der 3.640 nye varebiler på vejene. Det er 11 procent flere end i måneden før, men 4,5 procent færre end i juni sidste år. Hermed er salget det første halvår på 18.509 og således 3,2 procent under den samme periode i 2016, hvor der kom 19.117 nye varebiler på gaderne.

Fordelingen af varebiler i første halvår er at de mindre varebiler (op til 2.500 kg totalvægt og 50% afgift) udgjorde 6.430 stk. knap 35 procent af de solgte varebiler, knap 4 procentpoint mindre en for den tilsvarende periode i 2016. De øvrige varebiler fordelte sig med 8.798 i segmentet 2.501-3.499 kg totalvægt, mens 3.280 blev leveret på kørekortets maksimale 3.5 ton. 3500 kg segmentet fastholder sin andel, og således har det mellemste segment vundet de 4 procentpoint som er forsvundet fra de mindste varebiler.

Andelen af varebiler som anvendes til udlejning er stigende fra at udgøre 8-10 procent i 2014-15 til nu at udgøre 12-14 procent hvilket i høj grad skyldes at erhvervene selv har lidt færre biler og i højere grad lejer biler ind, specielt i en periode med stor efterspørgsel.

Andelen af varebiler til de private (papegøje plader) er derimod faldende – fra 12-14 procent i 2014-15 til i dag at udgøre 8-10% af efterspørgslen. Vi vurderer at den primære årsag til tendensen er billigere nye personbiler efter to afgiftslempelser samt fremgangen inden for privatleasing – begge gør private varebiler mindre attraktive.

 

Lastbiler

Salget af lastbiler blev på 439. Det er cirka 4 procent under maj måneds 458 og sidste års 457 i juni. Således ligger lastbilsalget med et lille minus på 1,4 procent og er stort set på samme niveau som sidste år. Salget af lastbiler har været stigende siden 2010 og har de seneste to år stabiliseret sig på nogenlunde dagens niveau.

Hovedparten af lastbilerne er over 16 tons og udgør ca. 90 procent af salget.

 

Busser

Salget af busser i det første halvår udgjorde 410, hvilket er betydeligt over samme periode i 2016, hvor det blev til 264. Salget af busser svinger dog meget, og er typisk afhængigt af udbud i den offentlige trafik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123