23948sdkhjf

M. Larsen opkøbt af tyskere

Den tyske skraldegigant Remondis overtager aktiemajoriteten i danske M. Larsen

Tyske Remondis har indgået partnerskab med M. Larsen Vognmandsfirma A/S og har i samme ombæring købt aktiemajoriteten i det danske renovationsselskab.

Remondis har allerede en bredt tilstedeværelse på genbrug og industrielle services i Nordeuropa. Med sin alsidige portefølje af aktiviteter over hele verden anser Remondis sig for at være en god partner i den fremtidige udvikling af M. Larsen.

M. Larsen er et af de førende miljøvirksomheder i Danmark. Det blev grundlagt i 1947 som en familieejet virksomhed inden for logistikområdet med hovedkontor i Brøndby. Ejer Claus Barslund har været på udkig efter en stærk partner for den fremtidige strategiske udvikling af firmaet. Ledelsen og Claus Barslund vil forblive en del af selskabet for at sikre kontinuitet og deltage i videreudvikling af M. Larsens aktiviteter fremadrettet.

Remondis' opkøb af M. Larsen giver tyskerne mulighed for at styrke deres tilstedeværelse på det danske marked, og målet er at udvikle og implementere nye teknologiske løsninger inden for vandrensning og distribution, genbrug, produktion af vigtige råvarer og levering af tjenesteydelser til industrien. I samarbejde med M. Larsen ønsker Remondis også at etablere nye strategiske samarbejder inden for miljøtjenester som blandt andet offentlig-private partnerskaber og forretningspartnerskaber.

For Claus Barslund er det særligt vigtigt, at M. Larsen fortsætter med at drive forretning som et familieejet selskab. På grund af den voksende størrelse og geografiske udvidelse af M. Larsens aktiviteter ser han Remondis som den rigtige partner til at imødekomme udfordringerne og effektivt udvikle nye forretningsmuligheder inden for miljøtjenester.

Opkøbet er betinget af godkendelse af relevante regulerende myndigheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093