23948sdkhjf

Skrotfirma flytter sin udskibning til Fredericia Havn

Bradal`s Produkthandel og ADP indgår længerevarende aftale, som betyder, at Bradal over de kommende år kan konsolidere sine import- og eksportaktiviteter i Fredericia

Bradal´s Produkthandel flytter oplagringen og udskibningen af genbrugsjern til Fredericia Havn. Hidtil er det sket fra Horsens Havn. 

Firmaet forarbejder og forhandler genbrugsjern til markeder i hele Europa, og virksomhedens eksport og import af produkter vil altså over de næste mange år foregå fra havnen i Fredericia. 

Trækket giver firmaet nogle konkurrencemæssige fordele, lyder det i en pressemeddelelse fra Associated Danish Ports (ADP), der blandt andet driver Fredericia Havn. 

- På Fredericia Havn får vi adgang til kajnært areal direkte ud til 15 meter vand, og det giver os mulighed for at samle godset på større skibe på helt op til 30.000 tons og få det udskibet til vores hovedmarked i Tyrkiet, som er verdens største forbruger af genanvendeligt jern. Vi kan dermed konkurrere med de største aktører i Europa, siger Thomas Bradal, administrerende direktør. 

Bradal`s Produkthandel og ADP har indgået en længerevarende aftale, som betyder, at Bradal over de kommende år kan konsolidere deres import og eksport aktiviteter i Fredericia. 

Den første prøveudskibning finder sted i løbet af marts måned, og dette vil samtidig være optakt til klargøring af arealer og faciliteter.

Kilde: Associated Danish Ports

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.688