23948sdkhjf

Advarer mod lønpres fra chauffører

Vognmænd frygter, at den megen tale om chaufførmangel udvikler sig til et decideret lønpres

Når efterspørgslen efter en vare stiger, stiger prisen på varen. Det gælder også i transportverden, hvor den store efterspørgsel efter dygtige chauffører medfører lønpres.

Det frygter vognmændene – og var også et af hovedsynspunkterne i lørdags på vognmandsforeningen Nordre Birks generalforsamling.

Her advarede foreningens formand Ole Frederiksen sin medlemmer mod det lønpres, der stensikkert vil komme, fordi efterspørgslen efter chauffører er stigende.

- Prisen på en efterspurgt vare presses automatisk i vejret, og det ved fagforeningerne, sagde Ole Frederiksen.

- Hvis dygtige chauffører får lønforhøjelser på grund af særlige kompetencer, kræver fagforeningerne i solidaritetens hellige navn højere løn til alle. Også til de chauffører, som ikke udskiller sig med en større faglig viden eller særlige kompetencer.

Formanden erkendte, at der også er brug for yngre kræfter i branchen, men her gik han imod den udbredte opfattelse, at unge fravælger jobbet som lastbilchauffør på grund af de skæve arbejdstider.

- De fleste unge er fleksible, hvis de får tilbud om et interessant job med frie rammer og en fornuftig løn. Så det er det, vi skal give dem.

- Jeg er overbevist om, at mange unge nok vil finde det mere interessant at være chauffør på en avanceret kranbil eller på en stor lastbil med anhænger end at være assistent i en bank eller sælger i en tøjforretning. Vi skal bare fortælle de unge, hvilke spændende udfordringer, de møder i transportbranchen.

- Vi er en branche, hvor alle er velkomne; men de skal altså være gjort af det rigtige stof. Vi har ikke brug for curlingbørn, sagde Ole Frederiksen.

Upopulær transportminister

Det har en skarp og kritisk formand, som stod på talerstolen i Skævinge Kro, hvor generalforsamlingen holdtes – og transportminister Ole Birk Olesen fik også nogle ord med på vejen.

- Vi har en transportminister, som politisk ikke ved, hvor Nordsjælland ligger. Vi har aldrig tidligere været ude for en transportminister, som i den grad overser os, kritiserede formanden.

. Ministeren nævner heller ikke Nordsjælland som en af vinderne, når der er lodtrækning om penge til nye vejinvesteringer i 2020. Seks borgmestre står bag os og understreger, at den nordsjællandske infrastruktur bløder på motorvejsområdet.

- Vi har en Hillerødmotorvej, der ikke går til Hillerød. Vi har en Frederikssundsmotorvej, der ikke går til Frederikssund. Vi er afhængige af, at det offentlige sikrer en infrastruktur, der er i orden, sagde Ole Frederiksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098