23948sdkhjf

Transportbranchen må alligevel gerne tætte dæk

Forbud mod præventiv tætning af dæk taget ud af ny synsbekendtgørelse igen efter kritik fra DSV

Det gav genlyd mange steder i den danske transportbranche, da Færdselsstyrelsen kort før jul i sin nye vejledning om syn af køretøjer lagde op til et forbud imod al præventiv tætning af dæk.

Færdselsstyrelsen havde til sinde at indføre forbuddet på grund af sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af præventiv tætning, men  transportvirksomhederne så pludselig store driftsbesparelser gå fløjten.

DSV skriver i en pressemeddelelse, at det var en aktindsigt, der viste, at den danske dækbranche havde presset på for at få forbuddet med i den nye vejledning, men DSV finder, at der ligger store driftsbesparelser ved brugen af produktet Ultra-Seal, som i de senere år har fået flere og flere brugere blandt de danske transportvirksomheder.

Det var med stor begejstring, DSV for et par år siden i USA blev opmærksom på Ultra-Seal, som har eksisteret siden 1969, er bredt anvendt af den amerikanske transportbranche og tillige anvendes af den amerikanske hær.

Efter at have udført en række tests af Ultra-Seal besluttede DSV at påbegynde indfasningen af produktet i hele virksomhedens samt at erhverve rettighederne til at sælge Ultra-Seal på det europæiske marked, hvor en række danske og internationale transportfirmaer nu ligeledes anvender Ultra-Seal.

Der er tale om en dækforseglende væske, der beskytter dækkene mod utætheder, punkteringer og eksplosioner. DSVs data om brugen af Ultra-Seal viste 75 pct. færre dækproblemer efter ibrugtagelsen af Ultra-Seal. Derudover ville tusindvis af trailere, der havde fået påført Ultra-Seal på dækkene, ikke længere ville kunne gå igennem syn efter de nye regler, hvilket ville være ensbetydende med massive ekstraudgifter og voldsomme problemer med at kunne betjene virksomhedens kunder.

DSV handlede derfor hurtigt og tog en række kontakter både til Færdselsstyrelsen og til flere politiske nøglepersoner i Transportministeriet og Folketinget, hvor der viste sig at være stor lydhørhed overfor de problemer, som virksomheden stod overfor.

En af de involverede var Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Vi har stor interesse i en stærk dansk transportbranche, og naturligvis skal vi ikke uden nogen fornuftig grund indføre regler, der stiller de danske virksomheder ringere end deres udenlandske konkurrenter, siger Kristian Pihl Lorentzen.

- Som transportpolitikere er det vigtigt, at vi er i en tæt dialog med områdets aktører, og jeg lægger personligt stærkt vægt på at være lyttende, når en virksomhed som DSV henvender sig. Navnlig i en sag, der var så åbenlyst grundløs som denne" understreger han.

Det lykkedes at få pillet forbuddet mod præventiv tætning ud af synsvejledningen igen. Resultatet glæder Flemming Steiness, afdelingschef for DSV Equipment, som dog samtidig er yderst kritisk overfor dækbranchens metoder i denne sag.

- Vi har oplevet stor samarbejdsvilje både fra Færdselsstyrelsen og fra det politiske system i denne sag, som det heldigvis er lykkedes at løse tilfredsstillende meget hurtigt, siger han.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078