23948sdkhjf

Thortrans vandt Danish Transport Award 2018

Thortrans er et fremragende eksempel på en transportvirksomhed, der er fremme i skoene og har forstået at give kunderne det, de har brug for.
Det blev vognmandsvirksomheden Thortrans i Randers, der løb med den eftertragtede pris ”Danish Transport Award 2018”.

Prisen går til Thortrans, fordi virksomhedens strategi har skabt vækst og arbejdspladser og gjort Thortrans til en af de førende transportvirksomheder inden for sit felt.
Det lønner sig at fokusere på kerneområdet og samtidig have skarpt blik for de tendenser, der rører sig i samfundet. Det har familievirksomheden Thortrans i Randers til fulde forstået, og det er baggrunden for, at virksomheden netop er kåret til årets transportvirksomhed.

- Thortrans er et fremragende eksempel på en transportvirksomhed, der er fremme i skoene og har forstået at give kunderne det, de har brug for, siger Martin Thorborg, der er formand for juryen i Danish Transport Award.

- Virksomheden skal være, hvor kunderne er, og den skal have tænkt løsningen, så kunderne ikke skal bruge tid på det. Det er god og fremsynet service, når det er bedst, og det virker hver gang. Derfor skal Danish Transport Awards virksomhedspris også gå til Thortrans,

Unik IT-platform

Thortrans har skabt vækst ved at specialisere sig i sit kerneområde møbeltransport.

Ejerne Lars og Henrik Kristensen spottede hurtigt, at kunderne i stigende omfang handler på nettet, og den trafik var virksomheden skarp til at få lavet en rigtig god forretning ud af.

Thortrans har udviklet en unik IT-platform, som er designet specifikt til B2C-levering. Løsningen gør det muligt for kunderne at booke deres møbeltransport direkte på nettet, når de handler.

Hos Thortrans er man både stolte og beærede over at vinde Danish Transport Award 2018. Årets vækstvirksomhed modtager 40.000 kroner, og Lars Kristensen er ikke i tvivl om, hvad prisen skal bruges til.

- Vi er så utroligt stolte og glade over, at vi har gjort os fortjente til denne pris, siger brødrene.

- For os er Thortrans ikke bare en virksomhed, det er vores passion, og vi arbejder hårdt for at levere kvalitet og god service. Samtidig vil vi også gerne gøre noget for miljøet og for de mennesker, som ikke har haft de samme muligheder som andre. Det har vi gjort og samtidig har vi skabt vækst og arbejdspladser, slutter Lars Kristensen, som også siger, at prisen skal bruges sætte endnu flere gode ting i gang til gavn for både væksten og medarbejderne.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094