23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyscan får ny direktør

Tidligere topchef i MAN bliver chef for den sjællandske lastbil-koncern

Christian Barsøe, 50 år, er netop tiltrådt som adm. direktør i Nyscan-koncernen. Christian Barsøe kommer fra en stilling som adm. direktør i handelsvirksomheden Baltic Asiatic Holding; men han er mest kendt fra lastbilbranchen, hvor han i mere end 20 år arbejdede for den danske importør af MAN-lastbiler og busser, heraf de sidste 10 år som henholdsvis salgsdirektør og adm. direktør.

Nyscan-koncernen består af to virksomheder. Nyscan A/S er Scania-servicepartner, og Nyscan Biler A/S, der er forhandler af Iveco-lastbiler og varevogne.

Nyscan-koncernen blev for nylig overtaget af H.E. Jørgensen i Dalby, som er den store MAN-forhandler på Sjælland.

- Fra min tid i MAN kender jeg H.E. Jørgensen som en utrolig seriøs og dygtig lastbilforhandler, så jeg er sikker på, at Nyscan-koncernen nu er kommet i rigtig gode hænder, siger Chritian Barsøe.

- Nyscan-koncernen dækker Storkøbenhavn og store dele af Sjælland samt Lolland-Falster. Jeg ser store muligheder for at udvikle forretningen på det stigende lastbilmarked her øst for Storebælt, fastslår han.

- Det er altid spændende at komme til en veletableret virksomhed som Nyscan. Der ligger et stort potentiale i virksomheden og de mere end 100 erfarne og kompetente medarbejdere, siger Christian Barsøe, som netop er fyldt 50 år. Nyscan-koncernen kunne for nylig fejre 50-års jubilæum i lastbilbranchen.

 

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14